mandag den 6. oktober 2008

Syngende julekort

Som noget helt nyt og anderledes, har jeg fundet en side, som tilbyder syngende julekort!

Ja idéen er egentlig morsom og ret god, da julekort og alle de gamle sange vel egentlig passer meget godt sammen. Følg linket for at komme til siden med julekort med sang, som måske bliver det store hit til denne jul, og måske også de efterfølgende.

Rigtig glædelig jul.

mandag den 16. juni 2008

Lav din egen sangskjuler.

Hvis du kommer til en fest medbringende en festsang, er du nødt til at finde en ordentlig måde at introducere den på, og her kommer en sangskjuler ind i billedet.

Sangskjulere kan være lavet på mange forskellige måder lige fra den simple: rullet op i rør og bragt ind i en kurv, til de mere avancerede former for sangskjulere, som du f.eks. kan finde et eks. på her.

En simpel og flot måde at lave en sangskjuler på er, at folde hver enkelt eksempelvis som en "museharmonika" eller lign., og så hænge hver enkelt op på en troldegren med en snor. Hvis du derudover binder et flot bånd omkring hver sang, så har du en gratis og flot sanskjuler, som er meget nem at lave.

En anden måde er, at folde hver enkelt som en fugl eller et fly, afhængig af evner, tid og lyst til at få det til at se flot ud. :-)

Under alle omstændigheder er det en god ide at bruge lidt tid på at lave en ordentlig sangskjuler, da det medvirker til at skabe en festlig stemning samt får din festsang til at virke mere gennemført og professionel, eller giver den med andre ord "billige point" og skaber en god stemning. Held og lykke med projektet.

lørdag den 3. maj 2008

Underholdning og sange til din fest.

Noget andet, som du skal tage stilling til, når du skal holde fest er, om du vil sørge for underholdning. Dette afhænger selvfølgelig mest af, hvilken form for fest du vil holde eller skal til som gæst.

Hvis det er er traditionel familiefest med "suppe, steg og is" konceptet, så er festsange en god måde at tilføre festen underholdning og samtidigt en mulighed for måske at sige noget lidt dybere til gæsterne eller dem, som holder festen, hvis du selv er gæst. Du kan finde færdiglavede gratis festsange via linket, eller du kan købe personlige sange, hvis du ikke ønsker at lave dem selv. Desuden kan du finde gratis sangtekster her.

Hvis du virkelig ønsker at sætte fut i festen, så kan du overveje at lave festlige indslag som underholdning. Dette kan du gøre selv, eller du kan hyre en professionel entertainer til det. Personligt kan jeg anbefale dette link til underholdning, da det er til en af de bedste stand up komikere i Danmark i øjeblikket, efter min personlige mening. Er du mere til trylleri, kan du bruge dette link, der er til en anden entertainer, som har modtaget meget ros for hans show.

Det hele afhænger af omstændighederne til din fest, og hvilke gæster der kommer til den. :-)

Download gratis sange, prøv syngende indbydelser, lav selv sange online !

torsdag den 1. maj 2008

Andre gode sider på Internettet vedrørende fest og underholdning.

Det er muligt at finde stort set alt på Internettet, og dette gælder også indenfor fest og underholdning. Rundt omkring kan findes små perler, som virkelig bidrager med positive indslag og idéer, og nogle har oven i købet gratis ressourcer til rådighed.

Som eksempler på sider, som har samlet interessante links indenfor emnet underholdning og fest, kan du prøve disse links:

Ideer til polterabend. Side med gode og sjove ideer til polterabend - bl.a. latterkursus.

fredag den 4. april 2008

Temafester - ideér til din temafest.

Temafester kan være en rigtig god idé, hvis du vil holde en fest lidt ud over det sædvanlige. En temafest er nemlig god til at "bryde isen", hvis dine gæster ikke kender hinanden så godt. Derudover er det ofte rigtig sjovt, at få lov til at more sig med en god udklædning og en god fest.

Forslag til temafester:

Himmel og helvede temafest: Til denne temafest kommer gæsterne udklædte som engle eller djævle. Et rum i huset er himlen med lyse farver, liflig vin og frugt, afslappende musik og hvide stearinlys. Et andet rum er helvede med afdæmpet lys, sorte og brede stearinlys, heavy metal musik, grillet kød og stærke shots.

Romertiden temafest: En temafest hvor gæsterne kan møde op som cæsar, soldater, slaver og slavinder, gladiatorer eller lign. Udpyntningen kan bestå af tavler med romertal, dyreskind på gulvet frisk frugt og vin i stride strømme samt puder og liggepladser til gæsterne.

James Bond temafest: En af de nemme temafester, som stadig er morsom at være med til. Smoking til mændene, flotte kjoler til kvinderne og evt. et par gæster i svømmedragter med automatvåben eller en pistol medbragt. Derudover bør der til denne temafest selvfølgelig være rig adgang til martini-drinks! :-)

Vikinge temafest: Våben, skjolde, hjelme og skind vil være et hit til denne temafest, og fakler, åben ild eller afdæmpet belysning vil give en god stemning. Menuen kunne bestå af kød- gerne grillet, groft brød, traditionelle danske frugter og grøntsage og selvfølgelig øl i stride strømme.

Temafester kan findes i mange afskygninger, så det er blot med at finde en, som man godt selv kan lide. Du kan finde flere forslag til en temafest her. Held og lykke med din fest og håber, at du fik nogle idéer. :-)

onsdag den 2. april 2008

Gratis indbydelser og bordkort til festen

Indbydelser og bordkort er noget af det første til festen, som du kan spare penge på. Dette skyldes, at du kan få indbydelser GRATIS på Internettet! Og det endda i en kvalitet, som du ikke behøver at være pinlig berørt over.

Det er selvfølgelig også muligt at lave dine egne indbydelser, hvilket giver et helt særpræget og personligt indtryk til dem, som modtager dem.

En nem og stort set gratis måde at lave din egne indbydelser samt bordkort på er, at skrive dem på papir i hånden eller med smuk skråskrift via et word dokument. Papiret kan du omvikle med bånd i din yndlingsfarve og/eller vedlægge tørrede vilde blomster eller blade. Forsiden kan være simpel med den smukke skrift, eller den kan være pyntet med tegninger i tillæg til evt. bånd i farver.

En alternativ måde at lave indbydelser på er, som i øvrigt passer rigtig godt til en temafest med cowboys, jægere eller soldater, at lave en lille skriftlig indbydelse, som puttes ned i en afskudt patron, som så lægges i en konvolut og sendes til gæsten.

Mulighederne er mange, men det er absolut ikke nødvendigt at bruge penge på projektet.

tirsdag den 1. april 2008

Godt i gang til festen / festforberedelse.

Den første festforberedelse du skal gøre, for at bevæge dig imod en vellykket fest er at beslutte dig for, hvilken slags fest du ønsker.

Skal det være en rolig familiefest, en abefest med kammeraterne, en hyggelig og uformel komsammen med god mad og lidt rødvin eller en helt anden slags fest? Det er helt op til dig selv, men det er en god idé, hvis du bruger lidt tid på at forestille dig, hvordan du gerne vil have det til at være.

I disse overvejelser skal du selvfølgelig tage højde for økonomi/budget, faciliteter (plads) mv. idet dette kan gøre din efterfølgende festforberedelse nemmere. Der er stor forskel på, om du selv vil stå for maden til en lille intim fest, eller der er tale om en stor fest for 50 mennesker eller måske mere. Alle muligheder er åbne og måske finder du ud af, at du gerne vil holde flere fester for forskellige gæster - f.eks. en stille og hyggelig familiefest med hele din familie og derudover en fest med venner og bekendte, hvor den virkelig skal have gas.

Når du skal lave gæstelisten, kan det være en god idé at tænke dit liv igennem indtil nu, fordi du har mødt mennesker i de forskellige stader af dit liv, som du måske ikke har set i et stykke tid, men måske kunne tænke dig at møde igen. Måske vil du blot invitere dem, som du arbejder sammen med, men det hele er op til dig.

Når du har lavet gæstelisten, kan du læse næste indlæg om den videre festforberedelse. :-)

torsdag den 13. marts 2008

Velkommen til bloggen om underholdning og fest inkl. gratis ressourser til festen.

Velkommen til bloggen, som bl.a. indeholder gratis ting til underholdning og fest, men også andre emner såsom rejser og privatøkonomi.

På denne blog kan du forvente at finde tips, ideer og inspiration til underholdning, fest, festlige indslag og meget andet. Men det kan også simpelthen være en anbefaling af en siden på Internettet, som jeg synes er rigtig god.

Hver blog vil omhandle et emne, som for manges vedkommende vil være relateret til underholdning og/eller fest. Jeg har dog også tænkt mig at blogge om andre emner, såsom f.eks. ferier og rejser, sundhed og motion samt privatøkonomi.

Hovedparten vil ligge på forslag til, hvordan du kan få gratis produkter til f.eks. en fest, som er udover det sædvanlige, og som du og gæsterne vil huske tilbage på med et smil på læben.

Ofte er det kun idéen, som mangler for at kunne lave en vellykket fest eller en succesfuld ferie. Mit håb er, at du kan finde idéen her på bloggen. :-)

Rigtig god fornøjelse.