Temafester kan være en rigtig god idé, hvis du vil holde en fest lidt ud over det sædvanlige. En temafest er nemlig god til at "bryde isen", hvis dine gæster ikke kender hinanden så godt. Derudover er det ofte rigtig sjovt, at få lov til at more sig med en god udklædning og en god fest.
Forslag til temafester:
Himmel og helvede temafest: Til denne temafest kommer gæsterne udklædte som engle eller djævle. Et rum i huset er himlen med lyse farver, liflig vin og frugt, afslappende musik og hvide stearinlys. Et andet rum er helvede med afdæmpet lys, sorte og brede stearinlys, heavy metal musik, grillet kød og stærke shots.
Romertiden temafest: En temafest hvor gæsterne kan møde op som cæsar, soldater, slaver og slavinder, gladiatorer eller lign. Udpyntningen kan bestå af tavler med romertal, dyreskind på gulvet frisk frugt og vin i stride strømme samt puder og liggepladser til gæsterne.
James Bond temafest: En af de nemme temafester, som stadig er morsom at være med til. Smoking til mændene, flotte kjoler til kvinderne og evt. et par gæster i svømmedragter med automatvåben eller en pistol medbragt. Derudover bør der til denne temafest selvfølgelig være rig adgang til martini-drinks! :-)
Vikinge temafest: Våben, skjolde, hjelme og skind vil være et hit til denne temafest, og fakler, åben ild eller afdæmpet belysning vil give en god stemning. Menuen kunne bestå af kød- gerne grillet, groft brød, traditionelle danske frugter og grøntsage og selvfølgelig øl i stride strømme.
Temafester kan findes i mange afskygninger, så det er blot med at finde en, som man godt selv kan lide. Du kan finde flere forslag til en temafest her. Held og lykke med din fest og håber, at du fik nogle idéer. :-)